Søvn
Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen har samlet den vigtigste og mest opdaterede viden om børns søvn – primært fra Sundhedsstyrelsen og søvnforsker Søren Berg fra Lunds Universitet. Og som vi i Stenurten læner os om ad mht søvn.
Hvad ved vi om børns søvn? Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og kundskaber, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Kroppen hviler og sparer energi under søvnen, samtidigt med at en række livsvigtige processer finder sted. Mange hormoner, som har betydning for blandt andet væksten og udviklingen af immunforsvaret, har deres største aktivitet under søvnen. Søvnen består af forskellige stadier. Nogle stadier er vigtige for den fysiske udvikling og sundhed, andre for den psykiske udvikling. For at opnå en effektiv søvn, skal søvnstadierne have en vis længde og sammenhæng.
Derfor skal nattesøvnen være sammenhængende, regelmæssig og af tilstrækkelig længde. Det er normalt, at småbørn vågner 3-4 gange per nat, idet udviklingstrin i hhv. motorisk udvikling, kognitiv udvikling, sprogudvikling og social/emotionel udvikling kan påvirke søvnen.
Fælles for alle børn er, at søvn øger barnets robusthed og hjælper dem til at klare udfordringerne i hverdagen. Det er oplagt, at for lidt søvn overbelaster et barn. Har et barn været overbelastet i længere tid, bliver søvnen påvirket af stresshormoner, som virker opkvikkende, så det er vanskeligt at falde til ro eller at sove den dybe søvn. Barnet har således gavn af at følge sit eget behov for at sove. Et veludhvilet barn vil være mere modtageligt for læring og udvikling, og derfor er god søvn afgørende.
Tegn på for lidt søvn Både humør og krop påvirkes af manglende søvn. Nogle børn græder og får vanskeligt ved at være i børnegruppen. Andre børn bliver stille og trækker sig tilbage. For nogle børn kan appetitten påvirkes ved mangel på søvn. Små børn mangler ord til at forklare sig med og får 2 måske bare ondt i maven eller bliver ’pjevsede’. Se på hvordan barnet klarer hverdagen både hjemme og i dagtilbuddet.
Både humør og krop påvirkes af manglende søvn. Nogle børn græder og får vanskeligt ved at være i børnegruppen. Andre børn bliver stille og trækker sig tilbage. For nogle børn kan appetitten påvirkes ved mangel på søvn. Små børn mangler ord til at forklare sig med og får måske bare ondt i maven eller bliver ’pjevsede’. Se på hvordan barnet klarer hverdagen både hjemme og i dagtilbuddet.
Hvor meget søvn? Gennemsnitlig sover et barn, der går i vuggestue mellem 12-14 timer, mens et barn i børnehave sover 10-12 timer gennem dagen og natten.
Optimale betingelser for god søvn For at udvikle en stabil søvnrytme har børn brug for faste sovetider og rutiner op til søvnen. Kombinationen af faste sovetider og ritualer bidrager til, at barnet fornemmer, at det nærmer sig sovetid. Det kan være nyttigt at give hverdagen et eftersyn i børnehøjde, og hjælpe barnet til at finde ro til at falde i søvn, når det har brug for det.
Har barnet fået tumlet nok i løbet af dagen, fået frisk luft og brugt sin energi?
Skærmtid de sidste par timer inden søvn – påvirker det barnet og det kan ikke falde til ro?
Er ritualerne omkring søvn befordrende for at falde i søvn eller er barnet for aktivt i dem?
Middagslurens længde Barnets søvn om dagen styres af et naturligt behov, og barnet bør derfor have lov til at sove middagslur så længe, det behøver. Afbrydes barnets naturlige behov for dagssøvn, kan nattesøvnen blive påvirket negativt. Det er en myte, at en lang middagslur påvirker barnets søvn om natten negativt. Barnet skal derimod sove godt om dagen for at sove godt om natten.
For børn der sover middagslur meget sent på dagen, så det opleves at påvirke sengetiden om aftenen, kan det give mening at forsøge gradvist at rykke middagsluren til tidligere på dagen. For børn der sover en meget lang middagslur 4+ timer, så det opleves at påvirke nattesøvnen, kan det give mening at forsøge at vænne barnet til at vågne tidligere ved at lade det sove et sted med mere uro, pusle omkring det el. lign. På den måde kan man måske lykkes med, at barnet naturligt vågner, mens det er i let søvn i sidste del af deres middagslur.
Med inspiration fra søvnforsker Birgitte Rahbek er det ikke godt at blive vækket i den dybe søvn – heldigvis kan man hos langt de fleste se, at når deres øjne bag øjenlågene bevæger sig fra side til side er barnet i den lette søvn og kan vækkes. Er der ingen bevægelse er de i den dybe søvn og derfor skal barnet ikke vækkes i dette stadie.