Historie om Stenurten
Uddrag fra bogen ’Københavnerne’ af Pernille Stensgaard (Gyldendal, 2013)
De gør sig umage
Da en ung far ledte efter vuggestue til sin søn og besøgte Stenurten på Rantzausgade bag Brorsons Kirke, sad 12 børn med lyse lokker lige så stille og spiste et 95 procent økologisk og hjemmelavet måltid mad bestående af dampet laks med urtecreme og ovnbagte rodfrugter i Danmarks første økologiske byggeri. De legede i Klimazonen og mærkede årstidernes gang. De kom i teatret, på ustillinger og lærte at sidde pænt ved bordet. Pædagogerne lignede hipsters på vej til Distortion og ville noget med deres arbejde, og forældrene fik mailet links til en video på YouTube, hvis de ville se, hvordan Stenurten sorterede affald. Ingen tosprogede børn ud over de islandske, tyske og amerikanske børn, hvis forældre også var i stand til at navigere i miljøet. Den unge far og mor ventede til sønnen var to år, før der var plads. Første dag skulle den lille have en fotomappe med, der kunne bruges til at opbygge ’narrative stilladser om børnenes identitetsdannelse.’ Nogle forældre havde hæklet barnets navn, hvilket fik dem, der bare satte Peter Plys-klistermærker ind i mappen, til at føle sig elendige. Men de lærte, at det ikke er kreativt at købe sig til noget. Reglerne siger, at hjemmebag skal være økologisk og bages uden sukker, men man kan også dele frugtspyd ud til fødselsdag. På andre institutioner tager pædagogerne en gang imellem fat i forældrene, ser dem direkte i øjnene og siger langsomt og tydeligt: ’Købekager er ok. Figenstænger er ok.’ Men de hører det ikke.
En far cyklede selvtilfreds af sted til vuggestuens fest med en æblekage i formen. Den var bagt på en blanding af hvede- og rismel, som var sigtet i dejen og forsigtigt vendt rundt (giver en luftigere kage), og æblerne kom fra Lilleø. Da han trådte ind ad døren, så han bordet. Der stod en marcipan-Cirkeline, en naturtro Batman, en kæmpeedderkop med lakridsben, ti andre farvestrålende konditorværker og det regulære mesterværk: et perfekt Barbapapa-landskab i pangfarver komplet med hvidt sukkerstakit og lakridssnørebåndstøjsnor med marcipanvasketøj. Alleryderst på bordet havnede hans springform med æblekage, og han listede væk. Der blev klappet og fotograferet, og efter en halv time forlangte den ellers kageglade søn at komme hjem. Nu.
Det er folk, der gør sig umage. Det særlige ved unge veluddannede familier på Nørrebro er, at de ved det selv. De er selvbevidste, selvkritiske, selvironiske. Holder sig selv ud i strakt arm og er de første til at indrømme, at Jægersborggade og Stenurten spejler dem præcist. Måske virker deres hverdag i et ’mega krydspres’ komisk, men det er samtidig også den bedste barndom, de kan skaffe deres børn.
